Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 03-09-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 93806
JobId: 106745
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

29-årig kvinde i København S søger både en fast hjælper samt vikar til sit respiratoriske team.

Om jobbet:
Vi søger handicaphjælper(e) til en ung kvinde med muskelsvind, som kan være en del af et stærkt respiratorisk hjælperhold. Vi søger en hjælper med forståelse for rollen som hjælper. Hjælper skal have et positivt syn på livet.

Arbejdsopgaverne er respiratorisk overvågning, pleje, ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet og andre praktiske gøremål.

Som de fleste andre piger på 29 år vil bruger gerne en tur i byen, i biografen eller på en shoppetur på Strøget. Bruger kan godt lide at gå op i sit hår, tøj og makeup.

Hun har ikke brug for, at man er ved siden af hende hele tiden, derfor skal du være god til at underholde dig selv ved læsning, computer eller lignende.

Vagter:
Vi søger en fast hjælper samt en vikar til teamet, og der vil være ledige vagter at få hver måned.

Opstart snarest muligt.

Vagterne er af 12 timer, både dag- og (VÅGNE) nattevagter - hverdage, weekender og helligdage.

Den rette kandidat vil genkende sig selv i nedenstående:
• Humor og livsglæde
• Ikke-ryger
• Kørekort – gerne erfaring med at køre i kassebil, men ikke et krav
• Mødestabilitet og fleksibilitet ved ferie og sygdom
• Situationsfornemmelse
• Skal kunne tåle hund.

Vi tilbyder:
• Oplæring i respiratorisk overvågning vil finde sted i hjemmet som
struktureret sidemandsoplæring med afsluttende evalueringsdag på Glostrup Hospital, Respirationscenter Øst.
• Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
• Indflydelse på egne arbejdstider
• Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
• Teamsamarbejde og deltagelse i personalemøder
• Der vil også være mulighed for løbende sparring med fast rådgiver på vores kontor, som er ansvarlig for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.

Arbejdssted: København S.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mette Høver på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok