Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: 15-årig pige søger hjælper til samvær og spisning Oprettet: 08-10-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 94825
JobId: 107669
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme eller spiseforstyrrelser? Er du en tålmodig person? Så er det måske dig, vi søger.

Du sørger for samvær og spisning
15-årig pige med autisme og en spiseforstyrrelse søger en hjælper, der er klar på samvær og hygge. Derudover skal du hjælpe og støtte pigen, når hun skal spise. Hun er en meget sød og rolig pige, men kan være meget vedholdende, når det kommer til spisningen. Familien står klar til at hjælpe dig i starten, og du får en grundig oplæring.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Vi har brug for 2 hjælpere, der skal dele arbejdstiderne. Skriv gerne i din ansøgning, hvilke ugedage og tidspunkter du er interesseret i.

Lørdag og søndag kl. 09:00-13:00 og kl. 15:00-19:30.

Omstændighederne omkring arbejdstiden er lidt atypisk. Den er som følger:
Fra kl. 9:00 til 13:00 gives almindelig timeløn i 2 x 1 time, hvor du spiser sammen med pigen. Dernæst gives der rådighedsløn i 2 timer, imens I venter på det næste måltid. I dette job menes rådighedstid som din helt egen tid, hvor du er fri til at klare dine egne personlige gøremål uden for pigens hjem. Fra kl. 15:00 til 19:30 gives 2,5 times timeløn og 2 timers rådighedsløn. På samme præmis.

I bruger typisk én time på måltidet. Dernæst 1 times pause (med rådighedsløn), og herefter spiser I i 1 time igen.

Det er også muligt at kombinere jobbet med aftentider mandag til fredag, hvor der også er behov for hjælp. Søg på jobid: 107671.

Du kommer gerne med autismeerfaring
Du kommer meget gerne med erfaring fra lignende job eller har tidligere arbejdet med mennesker med autismediagnose.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Charlotte Bruun Rasmussen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok