Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 02-11-2017
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 75506
JobId: 89946
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper søges til 25-årig mand i Ballerup.

Har du lyst til at arbejde i et engageret hjælperteam som handicaphjælper for en positiv ung mand på 25 år? Så er dette job måske noget for dig. Den unge mand lever et aktivt liv, som du vil blive en del af, og jobbet består af meget andet end at overvåge hans respirator.

Som hjælper skal du være med til at muliggøre hans personlige interesser og hverdagens gøremål. Det kræver engagement og interesse for jobbet. Han bor sammen med sin familie i Ballerup og sætter stor pris på god stemning og åbenhed.
Da du og han skal bruge meget tid sammen, er det også vigtigt med gensidig respekt og humor. Han har egen bil, som han bruger hver dag til at komme til de aktiviteter, som han deltager i.

Arbejdsopgaverne består i praktisk hjælp, personlig pleje, respiratorisk overvågning og ikke mindst i at hjælpe ham til at leve et frit og selvstændigt liv som alle andre. Han har cerebral parese og sidder i kørestol og bruger respirator.

Vi tilbyder et fast arbejde på deltid, hvor du indgår i et engageret hjælperteam og deltager i personalemøder. Der er et grundigt oplæringsprogram, så du efterfølgende vil kunne arbejde selvstændigt og sikkert.
Du vil løbende have mulighed for løbende at sparre med en af vores rådgivere, som er ansvarlig for din trivsel hos DUOS.

Der vil være ca. 8 dag og nattevagter (vågne) pr. måned samt ekstravagter ved ferie og sygdom.

Alle på teamet skiftes til at deltage på weekend ture og ferier i løbet af året. Arbejdstiden er 07:00 – 19:30 og 18:30 – 07:00. Det er nødvendigt, at du har kørekort. NB! der er kat i hjemmet.

Vi tilbyder:
• Oplæring på jobbet i respiratorisk overvågning og pleje
• Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
• Indflydelse på egne arbejdstider
• Sundheds- ansvars- og arbejdsskadeforsikring
• Teamsamarbejde og deltagelse i personalemøder

Vi søger:
• Mødestabilitet
• Indlevelsesevne og situationsfornemmelse
• Gerne respiratorisk bevis
• Fleksibilitet ved ferie og sygdom
• Kørekort

Arbejdssted: Ballerup

Jobstart: snarest muligt og efter aftale
Samtaler afholdes løbende

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem Bruger - Hjælper Formidlingen.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader