Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Fysisk og psykisk stærk handicaphjælper Oprettet: 19-09-2019
Job start: Primo Oktober Annoncenr: 94262
JobId: 107175
 
Arbejdssted: 4540 Fårevejle Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Handicaphjælpere søges til nyt respiratorisk team i Fårevejle.

Vi søger handicaphjælpere, der kan indgå i et nyt team, og som sammen vil være med til at skabe en god og tryg hverdag for en 60-årig kvinde, der lider af en invaliderende nervesygdom.

Kvinden er kørestolsbruger og er tracheostomeret, men bruger ikke respirator. Kvinden bor i eget hus sammen med sin mand og deres søn. Der er ingen husdyr i hjemmet.

Jobbet består både i respiratoriske opgaver og overvågning, personlig pleje samt praktiske opgaver.

Om dagen vil I være 2 hjælpere på ad gangen til at udføre dette. Bemanding er forventet at være som følger:

Vagter:
Du skal tage minimum én vagt om ugen. Vagterne varierer som følger:

  • 1 dagvagt af 12 timer
  • 1 vågen nattevagt af 12 timer
  • 1 dagvagt af 16 timer
    Du skal være i stand til at tage alle tre typer af vagter for teamets fleksibilitets skyld.

    Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive oplært på Respiratorisk Center Øst (RCØ) på Glostrup Hospital. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ, hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

    Du vil ligeledes bliver oplært i kommunale opgaver, så det er heller ikke et krav med erfaring indenfor dette, men det ville absolut være en fordel.

    Vi tilbyder dig en fastansættelse, hvor du indgår i et team og deltager i personalemøder ca. hver 3. måned. Derudover vil du få mulighed for sparring med fast rådgiver på vores kontor, som har ansvaret for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.

    Udover det antal vagter vi aftaler, at du kommitter dig til per måned, forventes det ydermere, at holdet er selvdækkende, alle årets dage, og at man derfor også træder til i forbindelse med ens kollegaers ferier og sygdom.

    Ansøgere skal være IKKE rygere.

    Vi tilbyder:
    • Oplæring samt certificering på RCØ (Glostrup Hospital)
    • Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
    • Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
    • Godt teamsamarbejde samt indflydelse på egne arbejdsdage.

    Vi søger:
    • Empati og positivitet
    • Mødestabilitet, engagement og ansvarsbevidsthed
    • Ikke-ryger
    • Fleksibilitet i forhold til at tage ekstra vagter ved ferie og sygdom

    Arbejdssted: Fårevejle (brugers hjem) oplæring dog på RCØ

    Jobsamtaler finder sted løbende. Jobstart: midt oktober.

    Kan du se dig selv i jobbet?
    Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

    Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mette Høver på telefon 36 34 79 00.

    Vi er mennesker, der hjælper mennesker
    DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

    Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok