Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjælper med kørekort til frisk 19-årig mand Oprettet: 28-11-2019
Job start: 01-01-2019 Annoncenr: 96249
JobId: 109004
 
Arbejdssted: 2870 Dyssegård Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du være hjælper hos en 19-årig mandlig kørestolsbruger, som sætter pris på snak, grin og hygge?

Du støtter og plejer – men snakken går om biler
Vi søger en frisk og humoristisk hjælper, der er glad for at tale om biler, spille på iPad og smartphones, høre musik og være fysisk aktiv. Den unge mand har Ceberal Parese. Han sidder i kørestol og kommunikerer vha. talemaskine. Han bor hjemme hos sine forældre, men i selvstændig lejlighed med egen indgang. Han er i botræning, hvilket du skal støtte ham i.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Du arbejder på forskellige ugedage og tider:

- 1 eftermiddag om ugen fra kl. 14:00-22:00.
- 1 weekend om måneden både lørdag og søndag. Begge dage fra kl. 8:00-22:00.
- 1 weekend om måneden kører du ham til og fra et aflastningssted: Du møder fredag kl. 14 og lønnes for 3 timer. Søndag henter du ham igen kl. 17 og kører ham hjem, hvor du hjælper ham og gør ham klar til natten. Du er senest færdig kl. 22:00.

Du er fysisk og psykisk stærk – og kan køre handicapbilen
Du har naturligvis kørekort og er en erfaren bilist med mod på at køre handicapbilen.
Derudover er du villig til at udføre personlig pleje og hjælpe med daglige opgaver.

Du er mødestabil, fysisk og psykisk robust, har humor og empati samt i besiddelse af stor tålmodighed.

Du vil blive en del af et hjælperteam, hvor man dækker ind for hinanden ved sygdom, ferie og andet fravær. Teamet forventer, at du - ligesom dem - er fleksibel og samarbejdsvillig.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok