Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjælp søges til træning og aflastning af 7-årig pige Oprettet: 04-12-2017
Job start: 01-01-2018 Annoncenr: 76321
 
Arbejdssted: 2700 Brønshøj Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Vi søger en sød og engageret hjælper til hjemmetræning af vores skønne datter på 7 år.

Vi har valgt, at vi selv vil være med til at tage hånd om hendes udvikling, og hjemmetræner hende derfor efter 2 forskellige metoder (ABR og ABM) i deltid.

Jobbet består i at gennemføre de forskellige træningsøvelser, samt plejeopgaverne og daglige aktiviteter for vores datter. Du vil få en grundig oplæring i de metoder, vi anvender til træningen.

Hun er født med en sjælden kromosomfejl, som er en svær epilepsiform, der er vanskelig at behandle. Pigen er ikke mobil og har brug for hjælp til alt. Hun har ikke noget sprog og kan ikke selv kommunikere sine behov ud, derfor er det vigtigt, at man som hjælper formår at aflæse hende og er opmærksom på, at hendes behov bliver mødt. Hun er en meget kærlig og glad pige. Hun elsker sin træning, musik og sang, gåture og hygge.

Vi søger en kvindelig hjælper mellem 19-30 år, som er ikke-ryger og har kørekort. Der vil være opstart, så snart den rette hjælper er fundet. Du kan arbejde mellem 10-20 timer ugentligt på faste dagene efter aftale. Vagter variere mellem 4-9 timer pr.gang i tidsrummet fra kl.8.30-18 eller 13.30-18 i hverdagen. Vi forventer at den der søger stillingen, har tænkt sig at være her mindst et år, da for stor udskiftning ikke er rimeligt overfor vores datter og desuden kræver det et styk tid at bliver oplært i træningsmetoden.

Du skal have en positiv tilgang til livet, have en god energi og være i stand til at sprede "solskin" omkring dig. Samtidig skal du være engageret og nærværende, have masser af empati og et roligt sind. Det er ikke en nødvendighed, at du har erfaring med arbejdet inden for handicapområdet, men du skal have lyst til at arbejde med en ung pige, der har et stort behov for pleje og omsorg.

Vi bor i et hus i Brønshøj (tæt på Vanløse) og er en dejlig åben og imødekommende familie, som omfatter mor, far, vores handicappede datter og lillesøster på 21 måneder. Vi er vant til at have hjælpere i vores hjem, og det er blevet en almindelig og naturlig del af vores liv.

Stillingen er timelønnet og lønnen er ifølge aftale med København kommune.

Vi håber at ovenstående har vækket din nysgerrighed, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt: jacqueline.beer@mail.com

Med venlig hilsen
Falko & Jacqueline

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via Bruger - Hjælper Formidlingen.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader