Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: SPS hjælper (Praktisk hjælp) Oprettet: 25-06-2018
Job start: 01-08-2018 Annoncenr: 81310
JobId: 95275
 
Arbejdssted: 8381 Mundelstrup Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Hjælper søges til ung spastisk mand på 26 år!
Du møder hos ham om morgenen i Tilst, hvor han har brug for hjælp til påklædning, smøre madpakke m.m.

Herefter kører I til VIA University College, da han læser til socialrådgiver der. Han vil i den forbindelse have behov for hjælp til at tage noter og andet praktisk skolearbejde. Han har en handicapbil med automatgear, som du skal køre.

Han er kørestolsbruger og har lettere talebesvær, men er god til at hjælpe og guide, når der er behov for dette. Han har brug for støtte, når han skal fra den ene stol til den anden.

Arbejdstiden er ca. 30-40 timer om ugen, med start omkring d. 20. august.

Hjælperønske: Du skal være en stabil og pligtopfyldende person med kørekort og ikke-ryger. Det ses endvidere helst, at du har gennemført gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse og derigennem har erfaring med at tage noter.

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en ansøgning indeholdende:
• Dit navn, alder, telefonnummer og email-adresse
• Beskrivelse af din motivation og dine kompetencer for at være hjælper
• Beskrivelse af evt. studieerfaring

Vi ser helst, at du kan hjælpe den studerende minimum et semester og gerne længere.

Før ansættelse, vil vi kontakte dig med henblik på en samtale, enten via Skype eller en personlig samtale på vores kontor i København.

Stillingen aflønnes efter gældende takster med 121-128 kr./timen. ”


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok