Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: hjælper Oprettet: 31-07-2018
Job start: 01-09-2018 Annoncenr: 82403
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: Kvinde
 
 

Jobbeskrivelse

Fleksibel, robust, stabil og ansvarlig hjælper søges til mellem 22 og 34 timers fast arbejde hveranden uge samt til afløsning, hos rygmarvsskadet kvinde med tvillingedrenge på 6,5 år.

Jeg er rygmarvsskadet kørestolsbruger og har dagligt hjælp fra 7-21.30. Nogle dage er vagterne delt op fra 7-14.30 og 14.30-21.30.

Fra september mangler jeg fast hjælp fra 7-21.30 om torsdagen i ulige uger og 7-21.30 om fredagen i ulige uger, samt fra 14.30-21.30 om lørdagen i ulige uger.

Der er mulighed for kun at tage fra 7-14.30 om torsdagen og 7-21.30 om fredagen, hvis du er studerende og ikke kan overkomme flere timer.

Jeg er 38 år og bor overfor DR byen med min mand og mine tvillingedrenge på 6,5 år. Jeg er uddannet fra litteraturvidenskab på Københavns universitet og skal efter sommerferien starte på meritlærer uddannelsen på deltid, da jeg har arbejdet med at undervise børn de sidste 2,5 år og har været meget glad for det.

Jeg er lammet fra livet og ned og får hjælp til forflytninger, stillingsskift, lettere personlig pleje, tøjvask, madlavning, og andre huslige ting. Derudover får jeg hjælp til at passe mine børn når de er hjemme fra skole. Det vil sige til at hente dem, arrangere mad til dem, styre dem når de slås eller laver ballade og lege med dem i det omfang jeg ikke selv kan, som fx på legepladser. Det kan være meget krævende og meget stilfærdigt at være på arbejde alt efter drengenes humør, men det er altid en vekselvirkning imellem at være på og at fylde så lidt som muligt, så jeg får mit eget rum med dem.

Om dig:
Du skal være interesseret i at arbejde som hjælper flere år frem, da det er hårdt for hele familien med for meget udskiftning i mit hjælperkorps. Som minimum skal du ville arbejde et år frem og også være indstillet på at arbejde i højtider og helligdage og at tage ekstra vagter når der opstår akut behov.
Det er altafgørende, at du er fleksibel og er indforstået med, at du til tider vil skulle træde til med kort varsel, hvis en anden hjælper bliver syg, også hvis det betyder, at du skal udskyde dine egne planer eller gå glip af nogle undervisningstimer. Du skal være klar på at tage en vagt for en anden omkring en gang om måneden i snit. Mine hjælpere er ansvarlige for at dække ind for hinanden og sørger uden min indblanding for, at ekstra byrden bliver ligeligt fordelt på den lange bane.

Du skal være moden, pligtopfyldende og mødestabil og kunne leve op til det ansvar, der følger med at have et job, hvor man er uundværlig.
Du skal have fornemmelse for at holde hus, det vil sige være praktisk anlagt, have ordenssans og kunne arbejde struktureret.

Du skal være glad for børn og være tryg ved at underholde, aktivere og aflede, når der er behov for det. Du skal være fysisk robust, da hjælpen til forflytninger ikke går godt i spænd med rygproblemer og lignende og du skal være mentalt stærk og pålidelig, da jeg er svært udfordret i hverdagen og skal kunne regne med en hjælper som ikke også selv er i underskud.

Når det er sagt er vores hjem fyldt af glæde og vores børn er, når de ikke er frække, uendeligt søde, sjove og tillidsfulde.

Jeg har et super godt hold af søde piger, som er meget loyale overfor mig og for hinanden. De er meget søde til at bytte og tage vagter for hinanden indbyrdes.

Skriv udførligt til mig om dig selv, din arbejdserfaring, dine interesser og dine fremtidsplaner,hvis du er interesseret i at komme med på holdet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Rex


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok