Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 06-12-2018
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 86110
JobId: 99690
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper søges til 17-årig dreng i Værløse (Hareskov by)

Om jobbet:
Handicaphjælper søges til 17-årig dreng med muskelsvind. Jobbet består i at hjælpe ham med praktiske opgaver, personlig pleje samt respiratorisk overvågning.
Han bor sammen med sine forældre og to yngre søskende. Han har ikke noget sprog, men kommunikerer ved mimik og lyde.

Du vil blive sidemandsoplært i de respiratoriske opgaver og som afslutning vil du modtage et respiratorisk bevis og få autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Jobbet vil give dig mulighed for at være med til at udvikle et nyt team, og du vil deltage i personalemøder. Du vil få en fast kontaktperson på vores kontor, som er ansvarlig for din trivsel i DUOS.

Vagter:
Der er tale om 3 weekendvagter om måneden af 12 timer samt vagter ved ferie og sygdom. Arbejdstiden er 07:30-19:30 (dagvagt) og 19:30-07:30 (vågen nattevagt).

Ved sygdom forventes det at holdet er selvdækkende og er indstillet på vagter op til 24 timer.

Vi søger:
- Modenhed og stabilitet
- Fleksibel ved ferie og sygdom
- Ikke-ryger
- Kørekort

Vi tilbyder:
- Lønnet sidemandsoplæring
- Løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
- Sparring med fast kontaktperson på vores kontor
- Teamsamarbejde og deltagelse i personalemøder ca. hver 3 måned

Arbejdssted: Hareskov by

Jobstart: snarest muligt. Jobsamtaler afholdes løbende.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling til og med 1. maj 2019.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok