Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: 8 vagter pr.mdr. 26 timer Oprettet: 21-01-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 97678
JobId: 110354
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Bliver du glad for et kram? Er du på jagt efter et meningsfyldt deltids-/studiejob? Så er dette måske jobbet fra dig.

Du skaber hygger og giver en hånd med
14-årig dreng i Værløse har brug for dig, der gerne vil lege og hygge med ham. Sammen leger I med biler, hopper måske lidt i trampolin og laver andre sjove aktiviteter. Du tager med på hans ugentlige tur til svømmehallen, hvor mor også er med. Mor klæder om med drengen, men du skal være hans støtte i bassinet, når han svømmer.

Drengen har muskelsvind, er autist og udviklingshæmmet. Mentalt fungerer han som et barn på 3-4 år. Han er gående, men kan blive hurtig træt.

Dit arbejde vil både bestå i praktisk hjælp i hjemmet; ordne vasketøj, tømme opvaskemaskine og dels også personlig pleje af drengen (bleskift) samt at lege med drengen og følge med ham og mor til aktiviteter.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Du vil indgå i et team sammen med hans anden hjælper. Vi tilbyder lønnet oplæring på jobbet.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Du får i gennemsnit 8 vagter pr. måned over 4 ugers rul svarende til ca. 26 timer pr. måned. Dine vagter ligger som udgangspunkt:

  • Tirsdage og torsdag i lige uger kl. 16.15-19.15.
  • Fredag i ulige uger kl. 16:15-19:15.
  • Hver 4. weekend (både lørdag og søndag) kl. 07.00-11.00.


Du kender til autisme
Du har gerne erfaring med børn og har indblik i autismeområdet. Du evner at skabe tillid og etablere god kontakt til drengen. Det er nemlig alfa og omega for jeres relation.

Du er fleksibel og klar til at påtage dig flere vagter og/eller bytte rundt ved fravær på jeres team. Mødestabilitet vægtes også meget højt. Derudover er det et krav, at du er ikke-ryger.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mette Høver på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobstart er snarest muligt. Jobsamtaler afholdes løbende.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok