Stilling: Hjælper Oprettet: 02-10-2019
Job start: 07-10-2019 Annoncenr: 94651
 
Arbejdssted: 4773 Stensved Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Hjælper til træning og pleje

Vil du sikre livskvalitet og en hyggelig hverdag for 65-årig mand? Så er dette job måske jobbet for dig.

Faste rutiner med tid til hygge
Du er med til at sikre, at den 65-årige tidligere vognmand oplever stor livskvalitet i sin hverdag, på trods af de udfordringer han lever med. Du sørger for, at hverdagsrutinerne glider som smurt. En typisk dag kan se sådan ud:
Når du møder ind kl. 07:30 om morgenen, giver du som det første manden C-pap i 5 minutter. Derefter hjælper du ham med at træne sine ben. Sammen med hjemmeplejen sørger du dernæst for mandens morgenpleje, hjælper ham med morgenmaden og slutter morgenrutinen af med en barbering og tandbørstning. Resten af formiddagen går typisk med forskellig slags træning. Eftermiddagen går også med faste rutiner. Men der er også masser af tid til hygge og gåture. Noget, manden sætter stor pris på. Et par gange om ugen følger du med ham til træning. Her kører I med flextrafik. Din arbejdsdag slutter kl. 16:30.
Manden er lam fra brystet og ned. Han spiser selv, dog med specialbestik. Han har elkørestol.

Arbejdstid
Der er brug for hjælp 40 timer om ugen fordelt på 4 dage. I bliver 2 hjælpere, der deles om timerne, som både I og familien finder bedst. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 07:30-16:30.
Du har erfaring med pleje og gerne træning
Du må meget gerne have erfaring fra lignende job, fx med pleje og træning. Du bliver dog oplært i både rutinerne og de hjælpemidler, der er i hjemmet. Derudover skal du have kørekort og være klar på at køre en handicapbil, hvis manden får den bevilliget.

Ikke-rygere vil blive foretrukket.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok