Stilling: Kvindelig hjælper til plejekrævende dreng Oprettet: 23-08-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 93490
JobId: 106445
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: Kvinde
 
 

Jobbeskrivelse

Har du solid erfaring som hjælper? Så er du måske den nye hjælper til en 13-årig dreng bosiddende tæt ved offentlige transportmidler og i nærheden af Fields på Amager.

Stå for morgenrutinerne og eftermiddagshyggen
Som hjælper hos den 13-årig dreng får du en meget vigtig rolle. Om morgenen skal du hjælpe ham med morgenrutinerne: morgentoilette, påklædning og morgenmad – og få ham gjort klar til at komme ud ad døren.

Eftermiddagene bruges på at hygge med ham. Han er glad for musik, så det må du også gerne være. Senere skal du hjælpe med aftenrutinerne og gøre ham klar til natten.

Han er født for tidligt og er kendt med spastisk tetraplegi, mental retardering og epilepsi. Han kan ikke tale og har ingen spontane bevægelser. Han er god til at kommunikere vha. blink og smil. Han kan ikke spise selv og får mad via sonde.

Du er aldrig alene
Som hjælper i DUOS får du en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Du får indflydelse på dine egne vagter. I er nemlig to hjælpere, der skal dække vagterne, og I laver vagtplanen sammen med jeres rådgiver.

Vagterne, som I deles om, er placeret:

• Mandag kl. 15.30 - 20:00
• Onsdag kl. 06:00 - 09:00
• Torsdag kl. 15:30 - 21:00
• Fredag kl. 06:00 - 09:00

Derudover kommer 3 weekenddage, lørdag eller søndag, pr. måned kl. 12.00 -18.00.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Du læner dig op ad din erfaring
Det vigtigste er, at du har erfaring som handicaphjælper. Du hviler i dig selv og tager gerne styringen, når opgaverne skal løses. Drengen har nemlig brug for en hjælper, der er selvstændig og forstår at få tingene gjort. Din erfaring gør dig i stand til at påtage dig opgaven fra dag 1 ude hos drengen.

Du har erfaring med plejelift. Derudover har du gerne gennemført kurser i hygiejne, førstehjælp, forflytning og brand. Hvis ikke, sørger vi for, at du får dem.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok