Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 26-08-2019
Job start: 01-10-2019 Annoncenr: 93523
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Er du kvinde Og har du lyst til at hjælpe andre?
Er du et menneske med overskud?
Har du lyst til få men lange arbejdsdage?
Har du lyst til at være en del af et nystartet team.
Så er dit job måske lige her.

1. stilling: Stillingen er hver tirsdag og hveranden fredag!
6 vagter i en fast 4 ugers rulleplan med 15-17-timersvagter ad gangen!

2. stilling: Stillingen er hver anden lørdag (i lige uger)

Det er meget vigtig, at du kan dække ind andre dage ved ferie og sygdom (her kan også være tale om weekend)
Vagterne er primært fra kl. 08:00 til 24:00 på hverdage, fredag 7:30-24 og 08.30 til 00.15 i weekenden.

Jeg er en 45 årig kvinde bosiddende i Gentofte i lille 2 værelses lejlighed tæt på S tog.

Jeg interesserer mig for kreative projekter, musik og bøger samt for hundetræning og naturen. Jeg går til ugentlig fysioterapi og Øfeldt-træning samt mindfulness og sejlads. Jeg har brug for at få læst højt, og jeg kan godt lide at bevæge mig, gå ture og i varmt basin.

Nogle weekender besøger jeg familie og venner i Jylland, og her tager jeg min hjælper med, du skal køre bilen, så det er vigtigt at du har kørekort og rutine.

Jeg har Cerebral Parese og en whip lash-skade og har derfor brug for hjælp til alt i hverdagen. Jeg er kørestolsbruger med gangfunktion og jeg har brug for hjælp til mine daglige udstrækningsøvelser og gåture samt træningscykel .

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og have overblik og holde tidsplan.
Du skal være synlig når det kræves, men også være usynlig og kunne trække dig tilbage, når jeg har brug for privatliv.
Jeg er grundlæggende meget social men hovedet har også brug for ro.

Dit arbejde vil bl.a. omfatte ledsagelse til aktiviteter og hjælp til træning, hjælp til at holde styr på kalenderaftaler, struktur, personlig pleje, praktisk hjælp, madlavning samt rengøring.

Om dig:
Du bor i stor-KBH
Du er fleksibel - du har evt. selvstændig firma ved siden af
Du er ikke-ryger.
Du har kendskab til hjælperjob.
Du er præsentabel og imødekommende.
Du er erfaren bilist med kørekort og gerne erfaring med kassebil.
Du er i god fysisk form.
Du dyrker selv motion.
Du er hundemenneske, da der er en lille hund i hjemmet, som du lufter.
Du er god i et køkken og elsker at lave mad.
Du må ikke bruge parfume på jobbet.
Du må ikke være allergisk overfor kat/hund
Du er fleksibel og kan tage en ekstra vagt i forbindelse med sygdom og ferie i teamet.

Jeg har en BPA-ordning, hvor jeg selv er arbejdsleder. DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold, og hjælperne lønnes efter kommunens takster. Løn som handicaphjælper er løntrin 11 hhv. 12 stedstillægområde 4.

Ansøgningsfrist: hurtigst mulig! Kun seriøse henvendelser, tak :)
Jobsamtale løbende til rette kandidat er fundet.
Oplæringsvagt finder sted.
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning :)
Jobstart: oktober 2019

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok