Stilling: Fast afløser med respirator erfaring Oprettet: 05-09-2019
Job start: Annoncenr: 93863
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

FAST AFLØSER SØGES TIL 18-ÅRIG MAND MED MUSKELSVIND PÅ FREDERIKSBERG


Jeg søger 4 faste afløsere til at dække ind ved sygdom på mit faste hjælperteam. Jobstart er hurtigst muligt.

Jeg har muskelsvind og knogleskørhed, og er derfor permanent kørestolsbruger og har brug for hjælp til alt fra personlig hygiejne til praktisk hjælp i hverdagen. Jeg bruger respirator 24/7, og har derfor behov for respiratorisk overvågning døgnet rundt. Alle vagter er derfor VÅGNE (inklusiv nattevagter). Falder du i søvn, er det fyringsgrundlag. Erfaring er ikke nødvendig, da du vil få grundig oplæring med afsluttende evalureringsdag på Respirationscenter Øst (RCØ) på Rigshospitalet Glostrup, inden du får selvstændige vagter.

Dit job består af:
- Respiratorisk overvågning og behandling
- Personlig pleje, dvs. toiletbesøg, bad, barbering mm.
- Praktisk hjælp i hverdagen, dvs. indkøb, opvask, rengøring, madlavning, tøjvask.
- Kørsel til diverse aktiviteter, eks. uddannelse, sociale arrangementer, fester mv.
- Håndsrækninger.

Om mig:
Jeg er 18 år og er bosiddende på Frederiksberg i en lejlighed sammen med min mor. Til daglig går jeg i 3.g på teknisk gymnasium. Jeg interreserer mig meget for IT og gaming, og jeg elsker samtidig at være social med familie og venner. Efter gymnasiet har jeg planer om at læse videre på IT-Universitetet.

Om dig:
- Du er mand/kvinde i alderen 23-35 år.
- Du har mindst et års erfaring med respirator.
- Du er ikke-ryger, eller kan undvære rygning i arbejdstiden.
- Du er fysisk stærk, og helst mellem 165 cm og 195 cm høj.
- Du har almindeligt kørekort.
- Du er fleksibel og klar på at tage vagter med relativ kort varsel.
- Du er mødestabil.
- Du er ansvarsbevidst.
- Du kan finde ud af at færdes i et privat hjem og har god situationsfornemmelse.
- Du har masser af dårlig humor ;)

Vagterne er af 12 timer, og ligger fra 07:00 til 19:15, og 19:00 til 7:15.

Hvis dette lyder interessant, og hvis du kan se dig selv i jobbet, må du meget gerne sende en motiveret ansøgning på min mailadrasse: anonymous71@protonmail.com, som indeholder følgende:
- Kort om dig selv (gerne et billede).
- Hvorfor har du søgt jobbet?
- Hvor længe forestiller du dig at være min faste afløser?
- Dit CV.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok