Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: 11-årig dreng søger hjælper til pleje og hygge Oprettet: 28-11-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 96227
JobId: 108979
 
Arbejdssted: 2700 Brønshøj Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Glad dreng søger tålmodig og rolig hjælper. Er det dig? Hvis ja, så læs endelig videre.

Du giver pleje og skaber hygger
På en hyggelig villavej i Brønshøj bor en glad dreng sammen med sin åbne og rummelige familie. Han har brug for dig, der er klar på at give ham pleje og ikke mindst lege og hygge med ham.

Han har Cerebral Parese og sidder i kørestol. Han har også en form for autisme, så han har brug for forudsigelighed og trygge rammer.

Mere specifikt så vil opgaverne være en blanding af personlig pleje og socialt samvær.
Han har bl.a. behov for hjælp til spisning, bad og forflytninger (lift haves). På det sociale plan kan han lide at få læst bøger højt, hygge med sin iPad, høre musik og gå ture. Han har årskort til Zoologisk Have og adgangskort til ”Stranden” i Hellerup.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Du arbejder i lige uger i små 29-31 timer med mulighed for flere timer, hvis du ønsker dette. Der kan blive brug for at rykke lidt på weekendtiderne, men dette melder familien i god tid.

Som udgangspunkt er vagterne:

• Mandag: kl. 15-20
• Tirsdag og onsdag: kl. 16-20
• Fredag: kl. 16-20
• Lørdag: kl. 9-15/16
• Søndag: kl. 8:30-14:30/15:30

Du har plejeerfaring og kan naturligvis li’ børn
Om du er mand eller kvinde er ikke så vigtigt, bare du er glad for børn - og er et roligt og tålmodigt menneske. Derudover skal du have erfaring fra lignende job med basal handicappleje og brugen af lift.

Familien består også af tre katte, som du skal kunne tåle.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok