Stilling: Handicaphjælper på deltid i Tårnby Oprettet: 25-07-2019
Job start: 05-08-2019 Annoncenr: 92649
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

GENOPSLAG! Vi søger på ny, da vores kandidater desværre måtte springe fra af forskellige årsager.


Ungt ægtepar søger hjælp til at klare hverdagen.

Nyt team af deltidsansatte søges til jobstart 15. august 2019 eller snarest herefter i Tårnby.

Jeg er en gift kvinde på 35 år, som netop har fået bevilget en hjælperordning efter en lægemiddelskade, der har lammet dele af min krop samt min tale. Jeg har fuld funktion i højre arm og hånd, lettere nedsat funktion i højre ben, men ingen funktion i venstre arm og hånd, og kun lidt funktion i venstre ben. Jeg kan ikke tale, men skriver på min maskine, der også kan læse det højt. Jeg er kognitivt velfungerende og hukommelsen er intakt. Jeg har lysfølsomhed og dobbeltsyn, så jeg bærer oftest solbriller i skarpt lys. Jeg benytter kørestol i dagligdagen, og fysisk kan jeg ikke så meget selv og har derfor behov for at sammensætte et team med 3 deltidsmedarbejdere. Jeg har brug for hjælp bl.a. til forflytninger, personlig pleje og hygiejne, ledsagelse til genoptræning, øjendråber m.m. Jeg kan selv spise og drikke, men har brug for at få maden tilberedt og serveret. Du skal have mod på lettere huslige pligter som lettere rengøring, oprydning og madlavning. Jeg ser gerne, at mine hjælpere har kørekort, da vi har ansøgt om en handicapbil inden for nærmeste fremtid. Det er et ikke-rygerhjem, men der må gerne ryges moderat udenfor i haven. Da vi har to børn, vil der naturligvis også blive indhentet straffe- og børneattester.

Min bevilling er på 10 timer pr. dag i hverdagene typisk i tidsrummet 8-18, mens min mand er på arbejde. Der kan dog indimellem blive brug for fleksibilitet og eventuelt aftenvagter.
Tonen i hjemmet er humoristisk, sarkastisk - ofte på grænsen til morbid. Er du Brøndbyfan, skal du kunne tåle lidt venlige drillerier :)
Jeg foretrækker kvindelige hjælpere 30+ grundet den personlige hygiejne, gerne med relevant erfaring/uddannelse, da hjælpen skal have et rehabiliterende sigte, men det er kemi og tillid, der er vigtigst for mig.

Jeg har en BPA-ordning, hvor min mand er arbejdsleder. Hjælperne ansættes efter FOAs overenskomst og takster og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold.

Vi kan tilbyde dig:
- Minimum 10 timer om ugen.
- Indflydelse på skemaplanlægningen.
- Et arbejde, hvor du bliver en tæt del af familien.
- Et rart, behageligt og uformelt arbejdsmiljø.

Fristen for ansøgning er 14.august 2019. Der indkaldes til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til ansættelsen kan du kontakte ægtefælle Henrik på mobil 24 21 58 31 eller Henriette på mail: hennymusen@hotmail.com

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok