Stilling: Kvinde med sclerose søger ledsager Oprettet: 16-09-2019
Job start: 16-09-2019 Annoncenr: 94153
JobId: 106967
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe en kvindelig kørestolsbruger på ture ud af huset? Er du ledig mandag eftermiddage?

Du gør en forskel
Når du arbejder som ledsager, gør du en vigtig forskel. Du gør det muligt for et andet menneske at komme ud og klare alle de nødvendige og hyggelige hverdagsting.

I dette job kommer du til at ledsage en scleroseramt kvinde i kørestol ud af huset. Det kan fx være på indkøb, rende ærinder, deltage i fritidsaktiviteter - eller bare ud på oplevelse. Du bliver hendes hjælpende hånd og bliver for hende forskellen mellem at være bundet til hjemmet og komme ud og gøre de ting, andre tager for givet.

I DUOS får du en fast rådgiver
Som ledsager i DUOS bliver du tilknyttet en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos.

Arbejdstid
Du kommer til at arbejde 4 timer om ugen, nemlig mandag eftermiddag fra kl. 13-17.

Vi er mere interesseret i dig end i din uddannelse
Jobbet som ledsager kræver ingen uddannelse. Det vigtigste er, at du er klar til at påtage dig opgaven og ansvaret som ledsager. Og så er det naturligvis altafgørende, at du og borgeren har det godt sammen.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen som ledsager, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem dig og borgeren.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringsmedarbejder Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kommer helt automatisk, når du er sammen med andre mennesker.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok