Stilling: Støtteperson og ledsager til ældre kvinde Oprettet: 26-09-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 94457
JobId: 107305
 
Arbejdssted: 2650 Hvidovre Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe 89-årig kvinde med kommunikationen til omverden? Vil du ledsage hende ud på gåture i lokalområdet? Så er dette jobbet for dig.

Vær bindeleddet og en stærk arm
Først og fremmest er din opgave at holde kvinde med selskab. Sammen hygger I og taler om løst og fast om hverdagen, og hvad der sker i samfundet. Du hjælper hende desuden med kontakten til omverdenen. Du foretager telefonopkald på hendes vegne, du læser hendes breve, aviser, bankpapirer osv. højt for hende - du er kort sagt hendes bindeled til omverdenen.

Derudover ledsager du hende ud på mindre gåture i lokalområdet, og du er altid klar med en arm, hun kan støtte sig ved.

Hun har nedsat syn og hørelse og har derfor brug for dine øjne og ører, når hverdagens opgaver skal løses.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Du skal være klar til at hjælpe kvinden 3 timer hver 2. uge. Ugedagene er ikke på forhånd fastlagte.

Du er et meget ansvarsfuldt menneske
Din ansvarsfølelse og empatiske evner står i front. Du er et struktureret menneske, og du er klar til at gå ind i jobbet med respekt for kvinden, som du hjælper. Derudover skal du naturligvis være klar på og evne at påtage dig de opgaver, der ligger i jobbet.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok